Badeforhæng

Er der noget, jeg ikke bryder mig om, så er det små hotelværelser, hvor man med vold og magt har stuvet et minibadeværelse ind. Ikke kun er det umuligt at bevæge sig derinde. Det er også modbydeligt at tage sit morgenbrus, fordi det der badeforhæng, der er lavet af plastik, klistrer sig til kroppen. Det er stort set noget af det værste jeg ved. Især hvis det er rigtigt koldt der, hvor man opholder sig.

Over hele verden

Jeg har rejst over hele verden, så jeg har set mange hotelværelser – og de tilhørende badeværelser. Nogle steder er man stolte, over at der er et badeværelse på hotellet. Andre steder er det en selvfølge, at man skal have et værelse, der er stort nok til at huse både en arbejdsplads, et møderum, et soveværelse og et badeværelse – med kar. Det er meget forskelligt. Det kommer meget an på, hvor i verden man er, hvor meget kan, eller vil betale for hotelværelset.

De sidste år, hvor jeg rejste meget, lagde jeg dog mærke til, at generelt er kvaliteten af hotelværelser steget meget. Det er, som om at branchen har fået øjnene op, for at et hotel kan noget, som en udlejer via Airbnb ikke kan. Jeg kom for skade at leje en dejlig lejlighed i en lille provinsby på en ø. Jeg skulle dertil på grund af mit arbejde. Og her må jeg sige, at jeg gerne ville have haft mulighed for at finde et hotelværelse hurtigt.

OK lejlighed

Lejligheden, som skulle være mit hjem i 10 dage, var sådan set god nok. På nær badeværelset: Der var intet vindue, så jeg kunne lufte ud. Ventilatoren, som ejeren havde installeret, kunne ikke trække fugten ud. Badeforhænget var storblomstret i 70’er‐stil. Ikke særligt kønt at kigge på.
Køkkenet i lejligheden havde alt, hvad man kunne ønske sig: Mikrobølgeovn, komfur, vandkoger og blender.

Se, det er det, jeg mener, når jeg siger, at hoteller kan noget som almindelige mennesker, der lejer boliger ud, ikke kan: De kan sørge for, at der er behageligt overalt, hvis der er plads til det. Og kan de ikke, så sørger de for at gøre deres allerbedste, for at man alligevel får et godt ophold. Det er de færreste boligudlejere, der tænker på det.

Findes der noget mere irriterende end at leje en lejlighed, hvor der mangler dele til stellet til 4? Har man lyst til at ringe til administratoren af boligen for at beklage sig og forlange? De færreste har lyst til det. De fleste går ned til det nærmeste supermarked og køber de dele, der mangler.

Ødelagt bruseforhæng

Vi er dog nogle få mennesker, der ringer og gør ejeren eller administratoren opmærksom på, at der er mangler i boligen. Fx som jeg gjorde, dengang min familie lejede en lejlighed på et feriested. Der manglede både glas og stel. Og badeværelsets bruseforhæng var ødelagt. Det er ikke en rar måde at starte sin ferie på, sådan at blive indkvarteret i en lejlighed, der afspejler ligegyldighed.
Nej, så hellere hotelværelser, til hele familie. Der ved man, hvad man får, og kan være sikker på, at det er op til den standard, som hotellets management har lovet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *