Feminine rynker

Kvinde med rynker ved øjnene

Der var en berømt psykolog, som sagde (eller skrev?) noget i retning af, ’at livet først starter, efter at vi  er fyldt 40. Indtil da er vi bare i træning til livet.’ Måske er det rigtigt, at vi først har lært at håndtere de svære, mentale eller følelsesmæssige kriser, som vi uvægerligt kommer ud for, når vi er fyldt 40. Men det er et faktum, at kroppen begynder at forfalde fysisk allerede fra 30-års alderen! Det er ikke noget, vi går og tænker på til hverdag.

Aktive

Når vi er i 30’erne, så er vi meget aktive. Ofte i gang med mange af de ting, som vi gerne vil: Stifte familie og bygge karrieren op. Men på et tidspunkt – ofte inden vi fylder 40 – opdager vi dog de første rynker. Dem, der sidder ved øjnene eller i panden. Det er slet ikke atypisk. Og vi synes da, også at det er alt for tidligt, at vi får rynker i ansigtet. Men sådan har naturen altså indrettet vores krop. Nogle vælger at acceptere de første smilerynker omkring øjnene – men kysserynkerne ved munden? Dem har vi svært ved at acceptere. Nogle vælger at få en rynkebehandling med Botox behandlinger. Det er der ikke noget galt i. Og det er egentligt ikke et farligt indgreb.

Hyalauronsyre

Den består ganske enkelt i, at der sprøjtes en gel med hyaluronsyre ind under huden. Den vil ligesom fylde rynkerne ud, og dermed bliver huden glat, og ikke rynket. (Hyaluronsyre er i øvrigt et stof, som kroppen selv producerer. Med alderen falder kroppens kapacitet til at kunne producere syren, og rynkerne opstår. Den hyaluronsyre, som anvendes i en rynkebehandling, er dog fremstillet teknisk.) En rynkebehandling er derfor ikke andet end et lille hjælpende skub til din krop. Det er derfor ikke et permanent indgreb på din krop.

Det kan derfor godt tænkes, at du skal gentage behandlingen efter noget tid. Hvornår? Det kommer helt an på din hud, hvor i ansigtet du har fået fjernet rynkerne, og hvordan syren er blevet sprøjtet ind. I nogle tilfælde kan en rynkebehandling holde i et år – i andre tilfælde kan den holde imellem 3 og 6 måneder. Ofte holder rynkebehandlinger omkring munden i kortere tid netop, fordi vi bruger muskulaturen omkring læberne meget – hver eneste dag: Vi taler, vi spiser, vi kysser, vi ryger, måske.

Rynker i ansigtet

Hvis du går og ærgrer dig over nogle rynker i ansigtet, så kan du altså overveje at få dem fjernet.
Og ja, det er ikke kun kvinder, som beslutter, at de skal have en rynkebehandling.

Mange mænd oplever – faktisk meget tidligt i deres liv – at de har dybe rynker i panden. De besøger også speciallæger i det øjemed, at han skal fjerne rynkerne der. Den behandling bygger på samme princip som en behandling, der sigter på at fjerne rynker hos kvinder omkring munden. Det kan være, at den måske skal suppleres med botox. Det skal lægen finde ud af i samarbejde med klienten. Det er derfor fornuftigt at kontakte en speciallæge for at få en snak med ham eller hende om, hvordan de rynker, du er ked af, kan blive fjernet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *