Klokken er ca. 5 om eftermiddagen, og jeg sidder med mit strikketøj inde i vores store stue. Her er lidt småkoldt. Det trækker. Jeg forsøger at ignorere kulden, jeg kan mærke ved at koncentrere mig om strikketøjet. Det er en lille sweater til vores første barnebarn, jeg er ved at lave. Min datter fødte for 4 måneder siden, og jeg er den lykkeligste mormor i Danmark. En fin, lille dreng, som har sin fars øjne og sin mors smilehuller i kinderne. Han bliver en køn dreng, når han vokser op.
Lytter til musik
Mens jeg strikker, lytter jeg til musik. Jeg venter også på, at min mand kommer hjem fra arbejde. Han arbejder meget. Selv arbejder jeg kun 3 dage om ugen. Så jeg har tid til at hygge – med strikketøj, musik og at lave god mad til min mand, som elsker, at jeg har tid til at være her meget mere for ham.
Jeg nyder det faktisk også. Men jeg har da opdaget, at når man ikke arbejder så meget og derfor er meget mere hjemme, så finder man også ud af, at der er ting i huset, som vi kunne forbedre.
Indtil jeg gik ned i tid på arbejde, bekymrede jeg mig ikke om regningerne. Jeg sørgede bare for at de blev betalt til tiden. Men nu har jeg jo tid og kan se, at med nogle få forbedringer, så kan vi faktisk spare en del penge. Nej, misforstå mig ikke. Vi har ikke økonomiske problemer. Jeg har bare et ønske om at omfordele budgetterne, vi har lavet. Vi har jo et barnebarn nu, som skal have gaver, som skal forkæles, og hans forældre skal da også have lidt ekstra.
Isolering af huset
Jeg har derfor været meget flittig med at undersøge, hvordan vi kan spare lidt penge her og der for at få flere at bruge til den lille ny. Jeg har faktisk været inde på internettet for at læse om håndværkerfradraget. Faktisk var jeg slet ikke klar over, at man kan få skattefradrag, hvis man har rengøringshjælp.
Eller hvis man har brug for at få sat nye vinduer i sit hus. Da jeg læste om, at vi kan bruge håndværkerfradraget, hvis vi får lavet en hulmursisolering, blev jeg helt varm af glade. Tænk, hvis vi kunne spare nogle penge på varmeregningen bare ved at få lavet den hulmursisolering, som vi talte om sidste år? Og samtidig få et ekstra skattefradrag? Ville det ikke bare være vidunderligt. Måske skal vi også have set på isolering af loftet?
Skattefradrag
Jeg skal nævne det for min mand i aften. Jeg er sikker på, at han vil sætte pris på at få et ekstra skattefradrag. Han brokker sig jo altid over at skulle betale for meget i skat.
Jeg kan høre, at trykkogeren hvisler. Jeg er ved at lave den rigtige vintersuppe, som min mand elsker. Kødet skal koges i meget lang tid. Med trykkogeren tager det meget kortere tid, og jeg bruger mindre energi. Jeg må ud, og skrue ned for komfuret.
Og så skal jeg til at hakke grøntsager. Jeg laver en mental note til mig selv, om at jeg skal huske at nævne håndværkerfradraget i forbindelse med hulmursisolering for min mand. Han kommer hjem om en times tid.