Jeg har en dreng på 12 år. Han er ved at nå den alder, hvor man forstår mange flere ting – næsten – men ikke helt. Du ved, han kan i nogle tilfælde være meget moden og stille virkeligt udfordrende og fornuftige spørgsmål. I andre tilfælde, så bliver han bare en lille dreng, der er irriterende og på tværs hele tiden.
Voksen tale
Mit princip er, at jeg altid vil forsøge at tale til ham, som om han er en voksen person. Jeg mener, det er med til at give ham den selvtillid, han har brug for i det samfund, som vi lever i. Hvorfor? Fordi jeg tror, at jo bedrer, han lærer at formulere sig, jo mere klart vil han tænke og udtrykke sig. Og det er nødvendigt, når man skal kommunikere. Og som jeg ser, det, så bliver kommunikation, en større og større barriere i mange menneskers tilværelse. De kan simpelthen ikke tale med andre. De kan ikke skrive med andre. De kan ikke kommunikere. Det giver dem store problemer. Den slags problemer, ønsker jeg ikke, at min dreng får. Derfor!
I går eftermiddags, da vi delte en vandmelon, spurgte han mig om, hvad mit bedste minde fra vores tur til Spanien sidste år var.
Rejser til Spanien
Jeg var ret imponeret, over at han brugte den frase. Han sagde jo ikke: ”Hvad husker du.” Han præciserede også: ”Bedste minde”. Han sagde jo ikke ”Hvad husker du godt fra Spanien.”
Jeg svarede ham, at et af mine bedste minder er fra det tidspunkt, hvor vi sad sammen og ledte efter rejser til Spanien på Rejsepriser. Han ville gerne have, at jeg uddybede det svar, jeg gav ham. Jeg fortalte ham, at det havde været så hyggeligt, at vi var sammen om at bestemme, hvor vi skulle rejse hen.
Malaga, Costa del Sol
Vi havde jo set på mange forskellige rejser. Over flere dage. Vi havde set på rejser til Barcelona og til Costa del Sol. Men vi havde talt så meget om det, forklaret hvad vi gerne ville overfor hinanden, og det var en hyggelig og rar proces. At vi så havde valgt en af de mange rejser til Malaga, kommer i næste prioritering fra min side.
Det var et fyldestgørende svar, fik jeg at vide. Nu ville han så gerne vide, hvad der var mit bedste minde fra selve rejsen dernede – altså opholdet dernede. Ikke rejsen derned.
Han tvang mig til at tænke mig om – længe. Efter en del minutters betænkningstid fortalte jeg ham, at mit bedste minde, fra opholdet i Malaga var at se ham blive så optaget af at høre om de dyr, vi så i Dyreparken i Fuengirola. Vores guide dernede havde virkeligt en god måde at få børns opmærksomhed fanget. Hun kunne fortælle forskellige historier om hver enkel dyreart, vi så. Turen dertil havde faktisk også fænget mig.
Han kiggede på mig med et stort smil, og så kom det næsten lille barn tilbage: ”Mor, skal vi ikke sætte os ind og lede efter charterrejser til et lignende sted?” Jeg måtte fortælle ham, at det må vi vente med. Vi kan ikke rejse her i den kommende sommer. Men vi savner at flyve – meget!
