Men veninde har angst. Hun siger det selv. Jeg forstår hende ikke helt. Men jeg kan da mærke, at hun har det rigtigt dårligt nogle gange. Jeg har aldrig selv haft angst. Tror jeg. Måske har jeg været det. Men er det at have angst, det samme som at være bange for noget? Er det en sværere grad af at være bange. Jeg er fx bange for højder. Det kan godt give mig sved på panden at stå oppe på 6. sal og kigge ned på vandet. Men det er så det.
Går i terapi
Hun har fortalt mig, at hun går i psykoterapi i København for at lære at tackle sin angst. Hun får tit hjertebanken, når hun skal holde oplæg. Eller hvis hun hører nogen skændes.
Vi har talt meget om, hvad det er, og hvorfor hun er angst. Jeg er ikke psykiater eller psykolog. Men det lader til, at hun godt kan lide at tale med mig om det. Hun stoler på, at jeg ikke taler med andre om det. Og det gør jeg heller ikke. Men det kan være lidt hårdt at høre om hendes angst hele tiden.
Ok, det optager hende meget. Naturligvis. Det er jo en del af hendes liv, som hun må lære at leve med. Muligvis i hele resten af hendes liv.
En god lytter men..
Jeg ved, at jeg er god til at lytte til hende. Men jeg bliver sommetider lidt irriteret på hende, når hun hele tiden fortæller mig om, hvad hun har talt med sin psykoterapeut om. Vi taler aldrig om mig. Vi taler aldrig om lidt mere ligegyldige ting. Fx mode. Og vi taler aldrig om vores mænd. Egentligt lidt mærkeligt. Mænd er jo et emne, vi plejede at tale meget om sammen. Inden vi kom ind i de forhold, vi har i dag.
Både krop og sjæl heles
Jeg spurgte hende engang, om hun havde talt med sin mand om sin angst. Hun svarede, at hun havde forsøgt, men han forstod ikke noget. Han havde sagt til hende, at hvis hun er angst, så skal hun sørge for at komme i behandling. Det havde hun så gjort. Og det går nogenlunde bedre med hende nu. Hun er ved at komme ind til kernen i det, som gør hende angst. Hun er der ikke helt endnu.
Hendes psykoterapeut i København er god – det er her: https://healthyyou.dk/. Men han siger også, at hun har nogle traumer fra engang tilbage i hendes barndom. Dem skal hun have fundet frem, så hun bedre kan definere for sig selv, hvorfor hun bliver angst i bestemte situationer. Og det tager tid, siger hun. Det er ikke noget, man bare lige sådan finder frem fra hukommelsen. Der kan være flere forskellige elementer, som gør, at en bestemt situation er angstfremkaldende.
Da jeg spurgte hende om, hvor længe hun har gået hos i psykoterapi, fortalte hun mig, at hun har kun gået hos terapeuten i 1,5 måned. Det er ikke længe. Men som hun sagde, det var faktisk godt for mig, at jeg begyndte at gå i behandling. Jeg har det bedre, end jeg troede, jeg kunne få det.
