Besøg det thailandske køkken i Odense

Thailand er blandt danskernes foretrukne oversøiske rejsemål. Det skyldes blandt andet det fantastiske klima, de utallige oplevelser, som landet byder på, det thailandske folk og så selvfølgelig det fantastiske thailandske køkken.

Særligt i vinterhalvåret flyver vi danskere væk fra mørket og kulden og mod de varme sandstrande. Thailand er et sandt ferieparadis med masser af solskinstimer, forkælelse til lavpris samt et yderst imødekommende folkefærd.

De thailandske smage

Det thailandske køkken er fyldt med smage og dufte samt friske krydderurter, som koriander, kaffir blade og mynte samt frisk chili, citrongræs og ingefær.

Besøger du Thailand, skal du ikke forvente at få blødkogte æg til morgenmad, men derimod varme retter, som mange danskere ellers vil forbinde med frokost eller aftensmad. Retterne varierer i smag, men består oftest af noget protein, i form af fisk, skaldyr, kylling eller andre typer kød, sammen med en masse grønsager samt nudler og jasminris som tilbehør.

Når de mange ingredienser og krydderier mikses sammen i det thailandske køkken, opstår der sød musik. For selvom det thailandske køkken er en eksplosion er smagsindtryk, så er alle smagene smukt afstemt, så retterne går op i en højere enhed.

Danskerne spiser thaimad som aldrig før

Når vi ikke har råd til at flyve mod sydens sol, besøger vi hyppigt det eksotiske thaikøkken hjemme i Danmark. Det minder os nemlig om vores ferier og er fyldt med umami. Blandt vores absolutte favorit thai-kæder er restaurantkæden Wokshop, som åbnede deres første restaurant helt tilbage i 2000. Siden da har Wokshop fået vokseværk og i 2019 åbnede restaurantkæden deres første restaurant i Odense.

Wokshop har formået at fange essensen af det thailandske køkken med et moderne twist – fra smagene i de mange retter, til stemningen og indretningen af restauranterne. Når man træder indenfor i restauranten glemmer man for en kort stund, at man blot befinder sig i Danmark, og

fra køkkenet kan man høre de thailandske kokke kommunikere. På væggene hænger der stenskulpturer fra Thailand og på bordene er servicen lige såvel medbragt fra ejernes mange ferier til Asien.

Her får du smagfulde retter fra det thailandske køkken til rimelige priser. Menukortet byder på delikate wontons, de klassiske curry-retter og selvfølgelig thailandske desserter fyldt med sødme.

Thailands køkken i Odense

Det thailandske køkken er kendt for sine stærke retter, og Wokshop byder da også på retter, der kan få varmen tilbage i kroppen på selv de koldeste vinterdage. Prøv eksempelvis den populære Tom Yam chicken suppe krydret med koriander, galangal, citrongræs og selvfølgelig masser af chili. Det er blandt andet galangalen, der giver Tom Yam sin helt unikke smag.

Derfor får Wokshop i Odense månedligt transporteret specialiteter fra Thailand til Danmark, da en række af de råvarer, som er med til give maden den helt rigtige smag, er svære at opdrive i Danmark.

Det thailandske middagsbord er kendetegnet ved at bestå af flere forskellige retter, som deles af hele familien. På samme måde kan du bestille retterne Thai style, når du besøger Wokshop i Odense. Wokshop er en hyldest til det thailandske køkken, de thailandske smage og ikke mindst det thailandske folk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *