Smerter i nakken

I de sidste 4 år har jeg haft smerter i nakken og skuldrene. Da jeg fik smerterne første gang, tænkte jeg, at det bare var, fordi jeg var inde i en periode, hvor der var rigtigt meget arbejde, og at jeg nok bare var overanstrengt. Jeg gik ikke til lægen. Og rigtigt nok, da vi kom ud af stress-perioden på arbejdet, blev smerterne svagere. Jeg vænnede mig til dem, kan man sige. Men efter endnu en hård periode på arbejdet kom smerterne tilbage. De var voldsomme. Jeg gik til lægen. Her fik jeg at vide, at smerterne har ligesom lært min muskler at kompensere for dem med det resultat, at de bliver voldsommere senere.

Fysioterapeut i København

Jeg blev henvist til en fysioterapeut i København. Jeg kom hos fysioterapeuten i nogle måneder, og jeg fik det bedre. Der var bare det problem, at han gik på pension efter et års tid, så jeg måtte selv finde en ny terapeut at komme hos. Jeg søgte på internettet efter fysioterapi København & Valby og fandt en rigtig dygtig terapeut.

Sportsskader

Det var en flink ung mand, som egentlig var specialiseret i sportsskader. Han rådede mig at få behandling med massage, så mine muskler kunne lære at slappe af. Han sagde til mig, at han kunne se, at jeg sidder og trækker skuldrene op til ørerne, når jeg arbejder. Massage ville hjælpe mig til at lære at slappe af, mente han.

Det måtte jeg indrømme, at jeg ikke var særligt tiltrukket af. Jeg havde den her idé om, at ingen skal have lov til at røre ved min krop. Og massage lyder for mig som noget, der er for intimt. Også selv om jeg ved, at det ikke behøver at være intimt. Jeg nægtede og nøjedes med at følge nogle øvelser, som han lærte mig. De hjalp da også på smerterne. Jeg begyndte at få det bedre – og lærte faktisk at sidde ved min skærm uden at trække skuldrene op til ørerne. Efter få behandlinger hos fysioterapeuten var der ikke flere smerter, så jeg hold op med gå til fysioterapi.

Sportsfysioterapi

Der gik et år, og jeg havde det fint, indtil for 6 måneder siden, hvor jeg kunne mærke, at smerterne kom tilbage. Sådan helt uden grund. Ok, jeg var hårdt presset på jobbet igen, men at smerterne skulle blive så kraftige, var helt uforklarligt.

Jeg overvejede, om jeg skulle prøve at overtale mig selv til at få massage, sådan som fysioterapeuten havde foreslået. Jeg ledte efter telefonnummeret til ham, men selvfølgelig: Jeg havde slettet det fra min telefons kontakter. Derfor måtte jeg på nettet igen. Og jeg søgte denne gang efter sportsfysioterapi København, fordi jeg kunne huske, at terapeuten, jeg kom hos, havde fortalt mig, at han var specialiseret i at behandle sportsskader. Selvom det ikke er en sportsskade, jeg har, så vil jeg faktisk gerne tilbage i behandling hos ham. Denne gang også med massage har jeg besluttet. Og jeg håber, at han har tid til mig hurtigt. Jeg fandt selvfølgelig hurtigt klinikken og ringede op til ham. Jeg har fået tid til på mandag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *