Erstatningsret

Der er en masse tale om Brexit i medierne i disse uger. Den britiske statsminister er virkeligt på dybe vande, men kæmper med næb og klør for det, som hun tror på: Storbritannien skal ud af EU. Al respekt for det. Efter min mening tager hun grusomt fejl, men det er en helt anden historie – og jeg er ikke brite, så min tankegang er ikke britisk.

Angst måske

Jeg tænker, at en af grundene til, at briterne stemte for et Brexit for noget tid siden, har noget at gøre med, at de er bange for immigranterne. Det var nemlig et af de store argumenter i debatterne, inden briterne stemte for eller imod Brexit: Skal vi have lov til at lukke vores grænser, eller skal vi acceptere aftaler, som bliver lavet i Bruxelles? Vi har mange flygtninge i Europa.

Mange af dem er flygtninge pga. krig og sult. Mange er også det, som vi kalder for økonomiske flygtninge. Det vil sige, at de flygter fra deres eget land, fordi økonomien dér er så dårlig, at de ikke kan forsørge sig selv. De leder med andre ord, efter et bedre liv. Men de flygter ikke af frygt. I Europa har vi problemer med at definere – juridisk set – hvad en flygtning er.

Erstatningsret

I øvrigt blev jeg korrekset forleden – svindel med erstatningsret er ikke at henregne som økonomisk kriminalitet men hører derimod under straffesager.

Men alle debatterne, jeg hører om Brexit i dag, handler slet ikke om flygtninge, og frygt for et stort indryk af udlændinge ind til Storbritannien. Det er briterne i øvrigt vant til. Der findes vist ikke en mere multikulturel by end London i Europa i dag.

Jeg ved godt, at London ikke er Storbritannien, og at alle briter ikke lever i London. Men ikke desto mindre, der har boet etniske minoriteter i Storbritannien i rigtig mange år. Så den, der med migranterne tror jeg ikke helt på!

Det har noget at gøre med økonomien. Den britiske økonomi, og hvordan den overlever. Der er store problemer i Storbritannien. Forskellen mellem rig og fattig er vokset, og det vil et demokratisk og solidarisk indstillet folk, som briterne er, ikke finde sig i. Så jeg tror, det har noget at gøre med, hvordan den britiske økonomi performer, og det går ikke godt.

Jeg vil antage, at også de skal slås med for eksempel nabostridigheder, som jo er blevet et stort problem også her i Danmark. Faktisk er hele emnet “Naboret” i voldsom udvikling i disse år. Læs mere om naboret her.

Europæiske skattely

Vi ved alle, at der findes nogle små steder rundt omkring i EU, som er skattely for store virksomheder, og rige mennesker. Gibraltar, Malta, Cypern er eksempler. De tre eksempler er tidligere britiske kolonier. Så det er nemt at komme til at tænke, at vi her har noget at gøre med økonomi og måske også økonomisk kriminalitet. Jersey Islands og Luxemburg er andre eksempler, som tilbyder skattely for virksomheder.

Jeg siger ikke, at de eksempler, jeg nævner, er fundamenter for økonomisk kriminalitet. Jeg siger bare, at stederne findes. Og jeg ved, at den slags steder findes overalt i verden. Montevideo, Uruguay i Sydamerika. Panama – også i Sydamerika – er andre eksempler.

Kaliningrad i Nordeuropa er et helt andet eksempel. Og ja, jeg skal nok holde op. Der er steder, geografiske steder rundt om på kloden, som tilbyder favorable betingelser for virksomheder, og dermed også, selv om det aldrig er intentionen, giver ly for koncerner og personer, som begår økonomisk kriminalitet.

Økonomisk kriminalitet er jo mange ting – det kan fx være skatteunddragelse, hvidvaskning af penge eller forbrydelser i forbindelse med persondata og dermed afpresning.

I forbindelse med Brexit, så tror jeg bare, at de britiske politikere ser, at deres fundament for en god økonomi vakler. Idéen med at være udenfor fællesskabet er skræmmende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *