Som jyde med hud og hår er det altså sådan, at alt omkring København er og bliver København. Vi skeler ikke rigtigt mellem om det hedder Frederiksberg, Amager eller sågar Hvidovre, Ishøj og så videre. Det er bare København for os, og det er bestemt ikke hverken respektløst eller noget. Så’n er det bare. Og så var det, at jeg selv flyttede til København – troede jeg.
Amager er Amager
Vel ankommet og indlogeret i min nye lejlighed – og så var det, at jeg begyndte at udforske byen. Når jeg mødte folk, jeg faldt i snak med, og de spurgte, hvor jeg boede, sagde jeg selvfølgelig altid “Her i København – Lige ved Amagerbrogade”. Og så fik jeg – mere end bare nogle få gange at vide, at jeg så altså boede på Amager og ikke i København. Så er det sådan, det er.
Nå ja så – Amager er jo en ø, og der er faktisk ret stærke lokalfølelser forbundet med det at være amagerkaner, som de lokale kaldes.
En af de ting, jeg elsker ved at bo i byen er, at den er stor og alligevel nær i sine sammenhænge. Det illustreres ret godt af for eksempel Den Cyklende Låsesmed, der er låsesmed i København.
Korte afstande
De trods alt korte afstande, der jo er i Hovedstaden – sammenlignet med mit gamle Jylland – gør, at nye transportformer dukker op. Faktisk ikke nye – der er nærmere tale om en renæssance for cyklen, der jo i mange årtier har været et af Københavns bomærker for persontransport. Men forleden så jeg på gaden her på Amager en håndværker (Den Cyklende Låsesmed) på en vaskeægte Long John-lignende cykel.
Han er – udover at dække hele indre by – også den folkekære låsesmed på Amager.
De mange broer og den korte afstand ovre fra Sjælland (jeg er ved at lære det) gør, at det er nemt for ham at dække det helt vildy voksende kundeunderlag på Amager også. Og det er sgu da lidt lækkert, at han ikke hverken forurener eller fylder i trafikken.
Mon ikke den trend med at servicefolk med mindre krav til at slæbe en hulens masse med sig kører på cykel i storbyerne vil brede sig?
