Begynder-værktøj?

Nu står du i en helt ny situation. Du har fået en lejlighed. Du skal flytte hjemmefra. Dine forældre har lavet sådan et forældrekøb til dig, så du kan starte på dine studier uden at have et boligproblem hængende over hovedet. Det er altså rart. Det er nyt. Og det er spændende. Du skal selvfølgelig selv stå for indretningen af din bolig. Dine forældre har betalt for at sætte den lille lejlighed i stand. Der var en del, der skulle opgraderes og repareres. Nu fremstår lejligheden, fin og lækker. Men alt det her med at få de rigtige møbler og få udsmykning på væggene mv. må du selv stå for. Det er da retfærdigt. Du har derfor været en tur i møbelforretningen, hvor du så har fundet nogle pæne reoler, som du selv kan samle. Du har også fundet et bord, nogle stole og sovesofa. Ideelt. Du kan have en overnattende gæst, som kan sove på den. Fx når I har været i byen, og det er blevet for sent.

Skruetrækkere og andet værktøj

Du har også lånt noget værktøj af din far, så du kan få samlet møblerne. Han har lånt dig sin elektriske boremaskine, en hammer, et godt og billigt skruetrækkersæt. Han har givet dig nogle raw plugs, skruer, søm og andre små elementer, der kan hjælpe med at få styr på det hele.
Han kom med alt værktøjet i går eftermiddags. Boremaskinen ligger i en fin kuffert. Han brugte tid på at vise dig, hvordan du holder den, når den borer. Han viste dig, hvilke bor du skal bruge til væggene, og hvilke du skal bruge, hvis du skal bore i træ. Hammeren? Ja, en hammer er en hammer. Ikke til at tage fejl af.

Det hele organiseret

Skruetrækkersættet ligger også i en fin æske. Der er mange. Heldigvis. Der bliver jo brug for mange forskellige skruetrækkere. Skal du bruge små skruer med kryds, eller skal du bruge større skruer med kun en rille, så skal du selvfølgelig bruge en skruetrækker i den korrekte størrelse. Altså en skruetrækker, der passer til skruerne, du har brug for. Det siger sig selv, at du har brug for flere skruetrækkere. Du har egentlig ikke tænkt på det før nu. Du har altid syntes, at din far overdriver det der med værktøjet, han har – han har for eksempel mindst 4 forskellige fugepistoler! Men nu, hvor du for første gang skal til at skrue og hamre, kan du godt se fornuften i at have godt værktøj, der passer til formålet.

En god far!

Du er taknemlig overfor din far. Han har da også sagt, at du må beholde værktøjet, så længe du har brug for det. Selvfølgelig ved du godt, at han forventer at få det tilbage. Men du har hurtigt indset, at et skruetrækkersæt er essentielt i en lille bolig. En hammer og et skruetrækkersæt og måske en knibtang. Så det, vil du ønske dig i fødselsdagsgave. Din mor vil skraldgrine. Det ved du. Men kvinder kan altså godt selv. Også det der med at samle møbler, hænge billeder og plakater op. Og eventuelt reparere en forkalket vandhane i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *