Første søndag i advent. Vi er alle sammen hjemme. For en gangs skyld. Jeg har gjort meget ud af, at vi skal hygge os sammen. Jeg har en plan om at bage de første æbleskiver, som vi kan spise i eftermiddag. Ungerne elsker det. Jeg har faktisk også lagt en føler ud for at høre, om der er stemning for, at vi laver noget julepynt. Bare en lille smule. Jeg må sige, at det var lidt skuffende. Der var ikke stemning for, at vi laver julepynt i dag. Men det er ok med æbleskiverne. Aha!
Sød hævn
Som en lille, sød hævn har jeg derfor bedt min mand og mine børn om, at de indleverer en ønskeseddel til mig. Inden jeg serverer æbleskiver for dem. Den skal være håndskrevet. Og de må ikke indeholde links til dyre mærkevarer. De skal bare skrive, hvad de ønsker sig. Fx et par cowboybukser. De behøver ikke at skrive brandnavne eller størrelser. Jeg kender jo min familie og ved lige præcist, hvilke størrelser tøj de går med. Eller skal gå med om få måneder. Nogle af dem vokser jo! Vores ældste datter forstod godt meningen med, at jeg bad om håndskrevne ønskesedler. Hun kender mig. Og hun var faktisk den første, der gav mig sin ønskeseddel. Det tog hende ikke særligt lang tid at få den skrevet. Min mand fik også hurtigt lavet sin. Han har sådan et system med, at han skriver ned, hvad han mangler måned for måned. Og det, han ikke når selv at købe – eller glemmer at købe, bliver så overført til næste måned. Så han skulle bare skrive listen fra november måned ned.
Junior i problemer
Men vores dreng kom lidt i problemer. Han ved jo godt, hvad han ønsker sig. Elektroniske gadgets og games. Men han ved ikke, hvad de hedder. Så jeg har siddet sammen med ham ved hans tablet. Vi har forsøgt at oversætte titlerne på de forskellige spil til noget, der ligner dansk. Vi fik stykket en ønskeseddel sammen. Men det var da lidt krævende. Hvordan oversætter man Assassin’s Creed Valhalla til dansk?
Efter en hyggelig eftermiddag med æbleskiver, flormelis og syltetøj sætter jeg mig i sofaen med ønskesedlerne.
Han ønsker ting fra Justmore
Min mand ønsker sig en makulator til hjemmekontoret, en pakke printerpapir helst 90 gram og en regnemaskine. Han ønsker sig også en ny uldsweater. Og underbukser. Der er lidt at vælge imellem. Det hele kan jo findes hos Justmore Kontorartikler.
Min datters ønskeseddel er fyldt med tøj. Hun vil have bukser, bluser og jakker. Hun vil også have makeup. Mascara til øjnene, øjenskygge og rensecreme. Mærkværdigvis ønsker hun sig ikke neglelak. Hun vil også gerne have sølvsmykker og en ny mobiltelefon. Jeg kender vores søns seddel, så den behøver jeg ikke at kigge igennem.
Jeg tager min blok frem og begynder at lave en indkøbsliste. Jeg beslutter mig for hvilke gaver jeg vil give dem. Og så sætter jeg mig til at skrive min egen ønskeseddel. Den vil jeg diskret sætte op ude i køkkenet. På køleskabet med en af de der magneter. Så kan de se den, når de går ud og stjæler et stykke af den kage, jeg har gemt.