Vippe- og balancestol

I går var en helt anderledes dag på kontoret. Jeg mødte ind lidt tidligere, end jeg plejer, fordi jeg ville gå ud i vores lille køkken og lave frisk kaffe til mine kollegaer. Jeg ville gerne dele de første timer af min dejlige dag med dem. Jeg ville lave kaffe og servere friskbagt – og stadigvæk lunt – wienerbrød til dem. Det er jo kun én gang om året, at man har fødselsdag ikke?

Kaffe og blødt brød

Så da alle var ankommet, serverede jeg kaffe og wienerbrød for dem. De blev glade, og der blev da også råbt højt hurra for mig. Dejligt. Vi gik i gang med dagens opgaver. Jeg blev opslugt af opgaven, som jeg arbejder på, lige for tiden og lagde slet ikke mærke til, at nogle af de andre var forsvundet fra vores kontor. Men ved frokosttid fik jeg en mail fra min chef om, at vi lige skulle have et møde. Så jeg mødte op nede i vores mødelokale. Alle ankom til mødet. Jeg undrede mig lidt. Men så blev det jo klart for mig, at det var en overraskelse, der skulle overrækkes til mig: En fødselsdagsgave fra hele kontoret. Chef, kollegaer og alle de andre, som jeg ikke arbejder så tæt sammen med. Jeg blev helt rørt, da de fik slæbt en stor kasse ind i rummet.

Balancestol i gave

Min chef holdt tale for mig og ønskede mig hjerteligt tillykke. Han sagde noget om, at han jo har lagt mærke til, at jeg altid taler til de af mine kollegaer, som jeg arbejder tæt sammen med om, at de skal rette deres ryg og sidde ordentligt på deres stole. Han sagde også noget om, at han ved, at min store fritidsinteresse er ridning. Så derfor har alle på kontoret besluttet, at jeg skal have en helt speciel balancestol i fødselsdagsgave. Det er sådan en slags vippestol / balancestol, som kan hjælpe mig til selv at holde ryggen ret. Og det, sagde han, ved alle jo, at man skal, når man sidder i sadlen. Han talte også en masse om, at jeg er en god kollega og altid viser omsorg, hvis nogen har det skidt. Han fortalte alle, at jeg har arbejdet for ham i 15 år, og at han ikke regner med, at jeg springer fra jobbet i utide. Det med at passe på ryggen handler jo også om at sidde rigtigt – læs bare her.

Jeg blev altså rørt

Jeg var meget rørt. Helt til tårer. Og meget overrasket. Jeg havde virkeligt ikke forventet det. Mine kollegaer bad mig om at pakke min gave op. Og hvad var der så i kassen: Ja, en helt speciel balancestol. Sådan med et sæde, der ligner en saddel til en hest. Egentlig tror jeg ikke, at man kan kalde den en stol. Nærmere en skammel – eller en taburet. Jeg skulle selvfølgelig sætte mig på den med det samme. Og det var en overraskende oplevelse. Den vippede lidt. Den fik min ryg til at rette sig og mig til at grine. Det var lidt, som om at jeg sad på en hest, og skulle følge bevægelserne.

En rigtig god gave. Jeg er glad for den. Den kommer til at hjælpe mig med at få en bedre holdning – ikke kun på kontoret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.