Sidste sommer blev den sidste, hvor vi skulle have vores næsten helt voksne børn med på ferie, for nu er de begge flyttet hjemmefra. På en måde er det lidt af en lettelse for os, for nu kan min kone og jeg planlægge næste sommerferie helt uden hensyn til børnenes helt naturlige ønsker om, at det skal være et sted med badestrand og godt vejr.
Disse behov hos børnene har betydet, at vi i mange år har valgt at holde vores ferier i enten Italien eller Sydfrankrig, og på alle de ferier har jeg hver gang tænkt på, når vi kørte ned gennem Tyskland, at sådan en kør selv ferie i Tyskland nok også ville være en god ide. Og jeg er da blevet voldsomt inspireret af denne hjemmeside: https://www.ferielogi.dk/
Vi enedes om Tyskland
Desværre for mig var min kones første tanke i forbindelse med vores næste sommerferie, at vi jo bare kunne leje et sommerhus ved den jyske vestkyst, men den er hun heldigvis kommet fra igen, og nu er vi enige om, at Tyskland skal være mål for vores næste sommerferie.
Så nu diskuterer vi ivrigt, hvor i Tyskland vi skal holde ferien. Vi er enige om, at vi helst vil have vores dejlige lille hund, Bandit, med på ferien, og jeg tror heller ikke, det er noget særligt besvær at holde ferie med hund i Tyskland. Der er vist noget med, at han så skal til dyrlæge og have en attest på, at han har fået de nødvendige vaccinationer, men dem har han heldigvis fået.
Ferieboliger er vores valg
Og når man har hunden med, er det helt sikkert ikke en hotelferie, vi skal holde, så vi er gået på jagt efter ferieboliger i Tyskland, hvor man godt må have sin hund med. Vi har allerede via et par sporadiske søgninger på nettet konstateret, at der er mange ferieboliger, hvor man gerne må medbringe husdyr, så det bliver ikke noget problem.
Men tilbage står spørgsmålet om, hvilken del af Tyskland, vi skal besøge i vores næste sommerferie. Jeg har bemærket, at min kone et par gange har siddet ved computeren og søgt efter feriehuse i Harzen, så det er nok et af hendes foretrukne rejsemål.
Selv føler jeg mig nok lidt mere tiltrukket af området omkring Rhinen i den vestligste del af Tyskland. Jeg har under vores mange gennemkørsler af Tyskland bemærket, at der er en dejlig natur omkring Rhinen, og jeg gætter på, at det samme er tilfældet i området, som en anden flod, nemlig Mosel løber igennem.
Tyskland er meget mere end Harzen
Bortset fra den dejlige natur har jeg også et ønske om, at stifte nærmere bekendtskab med de vine, som tyske vinbønder producerer i netop de nævnte områder. Både min kone og jeg har faktisk altid interesseret os for de vine, der bliver produceret lokalt, når vi har været på ferier i Italien og Frankrig, så jeg kan måske få held med at overtale min kone ved at lokke med en spændende vinferie i Tyskland. For er det sådan en type ferie, vi kan blive enige om, så bliver det i hvert fald ikke til Harzen, men derimod til området omkring Rhinen og Mosel.