Nu skal det være

Mit nytårsforsæt var at lære at spille på et instrument. Det er noget, jeg altid gerne har villet, men aldrig har fået taget mig sammen til. Og det ser ud som om, at det bliver den samme rutine i år.
Med mindre, at jeg gør noget nu!

Alle slags instrumenter

Vi er allerede inde i marts måned, så det er ved at være for sent. Synes jeg. Du vil måske sige, at det aldrig er for sent. Og jeg håber, at du har ret. Jeg skal i hvert tilfælde ud og se på instrumenter i denne uge. Der er en instrumentforretning nede på hovedgaden. De har alle mulige instrumenter. Lige fra pianoer via guitarer og tværfløjter til trommer.

Det var da billigt

En dag, da jeg kom forbi uden at huske mit nytårsforsæt, så jeg, at de havde billige trommer på udstilling i vinduet. Der var flere skilte og en masse farver. ”Køb trommer – og slå dig løs”, ”Køb trommer og kom i rytme med os!” osv. Ret sjovt at se. De må have fået for mange trommesæt hjem, siden de ville af med dem. Eller også var det bare et reklamefremstød for selve shoppen. Jeg ved det ikke.

Kunne være sjovt

Men jeg har faktisk tænkt på, at det kunne være sjovt at lære at spille på trommer. Jeg kan forestille mig, at det vil det være ideelle instrument for mig at få banket alle mine frustrationer væk på. – Efter arbejde. Se det lige for dig: Kvinde 55 år gammel, som sidder og banker i trommerne for at få fred i sindet efter en frustrerende dag med medarbejdere, der ikke forstår, hvorfor de er nødt til at lægge sig i selen.

Jeg er leder i en stor organisation, og en gang imellem, så kan det være ret frustrerende for mig at se alle de nye og unge – og smukke og søde – mennesker sidde der med snuden inde i deres mobiltelefon og Facebook. Ok, det er den nye måde at kommunikere på. Jeg er old school. Vil helst have beskeden direkte mellem øjnene: Sig til mig, hvad dit problem eller ønske er, og jeg skal se, om jeg kan gøre noget for at løse – eller opfylde det. Men de sidder der med næsen i en mobiltelefonskærm og får dårlige øjne af det. Fatter det ikke. Og det frustrerer mig. Så hvis et par billige trommer kan hjælpe mig til at banke den frustration ud, så bliver jeg muligvis en bedre leder. Spørg mig om et års tid. Jeg skal først lige købe dem. Og lære at spille på dem. Og så skal jeg lige tracke deres virkning. Måske har jeg ikke rytme i min krop. Så lad mig lige få tid til at finde ud af, om det er instrumentet, jeg skal investere i.

Ender med slagtøjet

Til at begynde med bliver det de billige trommer, jeg køber. Hvis jeg hører, at det ikke går med dem, ja så finder jeg et andet instrument. Måske bare en blokfløjte.
Jeg skal bare finde et instrument, som kan hjælpe mig til at finde lidt fred og ro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *