Print i Kbh?

Da jeg lige havde skrevet mit speciale på universitetet, så skulle jeg aflevere det i 4 eksemplarer. Det var på ca. 230 A4 sider + illustrationer. Og så har jeg ikke talt de 10 siders litteraturliste og kildehenvisninger med. Det er ret mange sider at skulle trykke på en lille hjemmeprinter – også selv om den er god. Heldigvis, så havde vi muligheden for at bruge én af universitetets egne kæmpestore printere til det. Politikken dengang var, at de studerende ikke skulle have ekstraudgifter, da SU’en var meget skrabet.

4 eksemplarer

Så, jeg fik trykt mit speciale i de 4 eksemplarer. Det tog universitetstrykkeriet 10 dage at få det gjort. Der var mange specialer at trykke, da jeg afleverede. Men heldigvis så fik jeg det i tide til, at jeg kunne få det sendt til eksamenskontoret, som så ville sende de 3 af eksemplarerne, til deres arkiv, til min vejleder og til censor. Jeg kom til eksamen og fik en flot karakter. Alt var strålende, og fremtiden stod foran mig: Ud på arbejdsmarkedet. Ind i fagforeningen og A-kassen.
Men som nyuddannet var det dengang ikke helt nemt at få job, så jeg kom på dagpenge og søgte jobs. Mange.

Et brev

Efter en måned kom der et brev fra et nationalt dækkende bibliotek, som samler al den information, de kan få fingrene i om den økonomiske udvikling i Sydeuropa. Da mit speciale handlede om et land, som man har meget lidt information om på dansk sprog, ville de gerne have, at jeg donerede nogle eksemplarer om specialet til dem.

Print og tryk i en fart

Stolt svarede jeg da ja. Tænk engang, mit speciale kan bruges. De bad mig derfor om at sende dem 10 eksemplarer. Hovsa. Det var noget af en udskrivning på et skrabet budget. Ledig og på dimittendsats.  Og det skulle gå hurtigt. Jeg skulle aflevere eksemplarerne 3 dage senere. Hvor kan man lave hurtige print i København? Mit speciale lå lagret på en floppy disk, så jeg tænkte, at man måske kunne gå ind på en internet café og få det gjort. Men det kunne man bare ikke dér, hvor jeg gik ind. Det er jo ret mange sider, der skal printes. Og sådan set ville jeg da også gerne have det indbundet sådan med fine for og bagsider. Caféejeren ville ikke, fordi der kommer mange kunder i hans forretning, så hvis jeg bruger printeren til alle de mange sider, så ville han miste kunder. Rimeligt nok. Han tilbød mig dog at printe de 10 siders resume af hele teksten ud for mig. Sødt, men nej tak.  Min opgave blev derfor at finde et rigtigt trykkeri, som også kunne varetage digitale prints. Og det skulle gå hurtigt.

Det var kanon-service

Jeg gik derfor hjem til mig selv og fandt de gule sider frem. I papirform. Dengang var internettet hjemme hos mig nemlig meget langsomt. Ind og kigge under T for trykkeri. Jeg fandt et firma. Det lå lige nede i den næste gade i kvarteret, hvor jeg boede. Jeg løb derned og fik lavet en aftale med dem. Afleverede floppy disken til dem. Jeg kunne hente de 10 eksemplarer den næste eftermiddag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *